Spring til indhold

Ungebehandling 15-26 år

Ungebehandlingen Sofiehuset - Der er hjælp at hente hvis du er ung mellem 15-26 år, og ønsker at ændre dit forbrug af rusmidler.

Vi kan hjælpe dig med at ændre dine vaner.

Hvad betyder ambulant ungebehandling?



Vil du gerne ændre på dit forbrug af hash, stoffer eller alkohol? Så vil Ungebehandlingen Sofiehuset gerne tilbyde dig ambulant behandling, hvis du er mellem 15 - 26 år og bor i Holbæk Kommune

Ambulant ungebehandling betyder at du vil komme til en individuel samtale en til tre gange om måneden hos en uddannet behandler, hvor du kan have en forventning om at der bliver arbejdet med dine mål og ønsker om en forandring i dit liv.

Du kan være anonym i de første fem samtaler.

Er du ung og mellem 15-26 år og bor i Holbæk Kommune er behandlingen gratis for dig, og det kræver ingen henvisning.   

Er du under uddannelse og ønsker behandling?



Er du tilknyttet en uddannelse i Holbæk vil du have mulighed for at modtage behandling på din uddannelsesinstitution.

Rusmiddelcenter Holbæk har tilknyttet en ungebehandler til de fleste uddannelsesinstitutioner i Holbæk Kommune. Kontakt din studievejleder eller elevtjenesten for yderligere information.



Feedback

Sidst opdateret

27.02.2018

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding