Dagbehandling

Dagbehandlingen Sofiehuset er et tilbud til dig, hvis du ønsker en mere intensiv behandling mod din afhængighed af alkohol eller stoffer. Dagbehandlingen ligger centralt i Holbæk by.

 

 

 

Hvordan kommer jeg i Dagbehandling?



Du skal henvende dig til Misbrugscentret i Holbæk, som står for visitationen til Dagbehandlingen Sofiehuset.

 

 

Hvad koster det at komme i Dagbehandling?



Tilbuddet om dagbehandling er gratis, jf. SL § 101.

Hvad forventer vi?



Dagbehandlingen Sofiehuset er et tilbud til dig, der har erkendt et alkohol- eller stofmisbrug og som ønsker et mere intenst behandlingsforløb.

Vi tilbyder di­g g­ruppe-behandling med udgangspunkt i temaer relateret til afhængighed, individuelle samtaler med afsæt i dine personlig­e mål, samt råd og­ vejledning­ til dig og dine pårørende.

Vi ligger vægt på socialt samvær, udvikling­ af sociale kompetencer og støtte til at opbygg­­e dine netværk.

Du skal tage del i ansvaret for din behandling, være ærlig og åben om dit misbrug og sætte det som mål på sigt, at blive ædru og stoffri.

Du skal være indstillet på at møde i Sofiehuset 4 da­ge om u­gen, fra kl. 8.15 – 13

Hvad kan vi tilbyde?



Dagbehandlingen er tilrettelagt med gruppeterapi, individuelle samtaler og miljøterapeutiske tiltag. I Dagbehandlingen tilknyttes du en kontaktperson, som sammen med dig laver en behandlingsplan ud fra de tanker og ønsker, du har for fremtiden.

Dagbehandlingen består af 4 ugentlige mødedage; henholdsvis mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Mødetiden er fra kl. 8.15 – 13.00 og indeholder også fælles morgenmad og frokost.



Feedback

Sidst opdateret

24.07.2017

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding