Hvad kan du forvente?

- Eget værelse og pæne omgivelser
- Bade- og vaskefaciliteter
- En struktureret hverdag hvor alle deltager efter bedste evne i de daglige gøremål
- Hjælp fra medarbejderne til at forbedre din situation

På Karlsvognen indgår du efter evne og helbred i en eller anden form for beskæftigelse minimum 3 timer dagligt. Det kan være i vores køkken, på vores udenomsarealer eller på vores lille monteringsværksted.

Den første uges tid vil du blive betragtet som gæst, så du har tid til at lære huset at kende. Herefter indgår du i de daglige forpligtigelser. Efter en udrednings- og stabiliseringsperiode kan du forvente at skulle flytte i Hus 2.



Feedback

Sidst opdateret

09.08.2016

Ansvarlig redaktør

Katrine Bærentsen